4 HJULSUDMÅLING

Mange gennemfører 4 hjulsudmåling i dag, hvilket naturligvis kræver at kende betydning af vinklerne, og først og fremmest at kende kravene fra bilfabrikkerne, så en justering bliver korrekt. Der findes mange forskellige apparater på markedet til en 4 hjulsudmåling, og de fleste i dag lever op til kravene. Uanset om man taler om et mekanisk apparat eller et elektronisk apparat, så kan begge give et dårligt resultat, hvis manden bag apparatet ikke forstår det teoretiske omkring grundreglerne. Forudsætningen for en god 4 hjulsudmåling er derfor vigtigt først og fremmest at være fortrolig med vinklernes betydning

Mere om 4-hjulsudmåling

Camper

Camper

Camber er hældningen af hjulet for oven ind (negativ) eller ud (positiv). Vinklen sørger for, at hele trædefladen af dækket har kontakt med vejbanen. Hvis dette ikke er tilfældet, fører det til skulderslitage på dækket, og at bilen trækker til en af siderne.

Caster

Caster

Caster er hældningen af styreakslen fremad (negativ) eller bagtil (positiv). En negativ caster kan findes, når tolerancen for eksempel siger +30 minutter +/-40 minutter. Det betyder, at en caster kan have -10 minutter og stadig være indenfor specifikationerne. Vinklen sørger for retningsstabilitet og formindsker sidevindsfølsomhed. En stor positiv caster kræver en servostyring. Er castervinklen ikke i orden, så kan det føre til, at bilen opfører sig ustabilt ved kloakdæksler, hvide streger eller lignende på vejen.

Sporing

Sporing

Sporingen er hvert hjuls retning under kørsel i fremadgående retning. Spreder hjulene foran, så taler man om spredning, hvilket er en negativ sporing. Samles hjulene foran, så taler man om spidsning, hvilket er en positiv sporing. Da hjulene under kørsel søger indad eller udad, så skal sporingen stilles på sådan en måde, at hjulene løber ligeud under kørsel. Forkert sporing fører til mere eller mindre skæv dækslitage, samt ved store fejl tung styring

Løbsvinkel

Løbsvinkel

Løbsvinklen er den vinkel, der dannes mellem baghjulenes løbsretning (samlet retning af sporingen) og den geometriske centerlinje (linjen fra midtpunkt  foraksel til midtpunkt bagaksel). Vinklen er negativ, når den løber til venstre, og positiv når den løber til højre. Denne vinkel er udslagsgivende, hvis rattet står skævt, eller hvis bilen trækker til en af siderne. Ændring af sporing på et baghjul medfører en ændring af løbsvinklen. Det samme sker, hvis hele bagakslen fortsættes i længsretning.

Akselforsætninig

Akselforsætning

Man taler i dag om to forskellige typer akselforsætning. Den ene, dynamisk akselforsætning, opstår på forhjulene, og den er afhængig af baghjulenes løbsvinkel.

Det betyder, at hvis løbsvinklen ændres bagved, så ændres akselforsætningen foran. Den dynamiske akselforsætning måles af alle typer udmålingsapparater og vises typisk i grader og minutter. Den anden, statisk akselforsætning, er den fysiske forsætning af akslerne i forhold til bilens karrosseri. Den kunne først måles, da CCD måleteknologien blev introduceret på moderne 4-hjuls-udmålingscomputere. Denne teknologi kan måle akselafstand og sporvidde. Man skal også  kunne måle bagom bilen, hvilket man kalder for 8- eller 16-punkts måleteknologi. Den statiske akselforsætning har betydning ved udmålinger af skader.

Så længe alle fire hjul kører i samme retning, får en mindre forsætning på få millimeter eller minutter ikke den store betydning for køreegenskabene.

Værksted

 Kontakt